Hoste, hovedpine, tørre øjne, kræft og åndedrætsbesvær. Den slags sygdomme kan skyldes mange forskellige ting. Hvis I har mistanke om, at det kan skyldes forhold i indeklimaet, får I her en oversigt over, hvad I skal se efter, og hvordan I kan minimere risikoen for, at indeklimaet forårsager eller forstærker sygdomme.
Vær opmærksom på, at vi opholder os flere timer indenfor, når vi er hjemme end på arbejdet. Folk, der har problemer med indeklimaet på arbejdspladsen, bør derfor også sikre sig et godt indeklima hjemme.
Input til artiklen kommer fra professor Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
Partikler i form af ren støv:
Generer luftvejene. Giver kortvarige symptomer i form af hoste, nys mv. Støv i sammenhæng med andre skadelige stoffer forværrer symptomerne. Det kan for eksempel være aldehyder, der findes i rengøringsmidler.
Råd: Gør godt rent og vær sikker på, der ikke gemmer sig støv i gardiner, tæpper og reoler. Få flere gode råd om rengøring.
Tobaksrøg og støvpartikler med tobaksrøg:
Hjerte/karsygdomme, KOL, astma, lungekræft.
Råd: Undgå så vidt muligt ophold i rum, hvor der ryges. En del plejehjem har indsat luftrensere i boliger. Læs mere om røg i arbejdsmiljøet.
Andre forbrændingspartikler fra eksempelvis brændeovne, stearinlys og mados:
Luftvejssygdomme som astma og hjerte/kar sygdomme.
Råd: Sørg for god udluftning især i køkkener. Brug anden hyggebelysning end stearinlys.
Mikroorganismer som skimmelsvampe:
Kløe og svie i øjne, næse, mund og svælg. Er det samtidig støvet, vil virkningen forstærkes. Kan forværre astmasymptomer hos folk, der i forvejen er følsomme.
Råd: Hold øje med store områder skimmel på væggene – også i nye, tætte bygninger. Undgå bygningsfugt. Gør rent og sørg for hyppig udluftning eller god ventilation. Er der skimmelsvampe i bygningen, skal den renoveres. Læs mere om, hvordan I undgår fugt og skimmel.
CO2/bioeffluenter:
CO2 er en indikator for dårlig luft med bioeffluenter fra mennesker. Hvis der er mange samlet på et lille sted – for eksempel et klasseværelse – kan CO2 niveauet let blive kritisabelt højt. Det giver træthed, hovedpine og manglende koncentration.
Råd: Masser af udluftning og pauser fra det tætte samvær. Læs mere om gode udluftningsvaner også om vinteren.
Smitte:
Når mange er samlet inden døre øges risikoen for at blive smittet med sygdomme. Luftvejssygdomme som hoste og halsbetændelse smitter via luften.
Råd: De syge skal blive hjemme, til smitterisikoen er ovre. Rengøring, god ventilation og hyppig udluftning virker også. Få flere gode råd til at undgå smitte.
Ozon:
Kommer fra såkaldte luftrensere og laserprintere og findes naturligt i udeluften. Især sammen med støv er det et problem, der kan fremkalde åndedrætsbesvær og lungerelaterede sygdomme.
Råd: Undgå luftrensere, der genererer ozon. Laserprintere skal stå i et ventileret rum, hvor man ikke opholder sig i længere tid.
Radon:
Forekommer naturligt i undergrunden. Problemer ses derfor i grundplan og kældre, hvis der ikke er radonsikret. Kan forårsage lungekræft.
Råd: Det er let at måle om vinteren. Er niveauet for højt kan man øge udluftning eller etablere foranstaltninger, der sænker niveauet, som de har gjort i Aarhus Kommune.
Afgasning:
Stoffer fra afgasning fra inventar og rengøringsmidler kan koble sig på de partikler, der er i indeluften. Tidligere var formaldehyd et problem (fra spånplader). Formaldehyd er kræftfremkaldende. Ellers er de typiske gener fra den slags stoffer svien i øjne og slimhinder samt hovedpine. Især folk med allergi vil være generet.
Råd: God udluftning. Nye møbler og nymalede rum bør afgasse et godt stykke tid, inden de tages i brug. Få flere gode råd om at undgå afgasning.
Støj:
Meget høj støj eller pludselige høje lyde kan give tinnitus. Generende støj kan muligvis give stress. Det skyldes ikke nødvendigvis støjen i sig selv, men snarere sammenhængen den opleves i.
Råd: Brug høreværn ved høj støj. Generende støj kan reduceres med akustiske løsninger. Pædagogiske tiltag kan dæmpe støj i institutioner og skoler. Desuden kan man flytte flere aktiviteter udenfor.
Træk og kulde:
Man ved, at slimhinderne påvirkes, hvis fødderne er kolde. Men der er ikke noget, der tyder på, at man bliver syg af at fryse. Læs også: Bliver man syg af at sidde stille i 19 grader? Næppe.
Tør/fugtig luft:
Tør luft kan gøre slimhinderne mere følsomme, så længe det står på. Fugtig luft er ikke i sig selv sygdomsfremkaldende. Det er derimod skimmelvækst på grund af fugtige bygninger. Få mere at vide om luftfugtighed.
Fravær af dagslys:
Kan øge risikoen for depression.
Råd: Hold pauser ude – især i vinterhalvåret. Sørg for godt dagslysindfald i de primære opholdslokaler. Kunstigt lys, der efterligner dagslys, kan også øge trivslen. Læs mere om lys og helbred her.