Tekst og foto: journalist Lone Rubin
I ni ud af ti klasseværelser overstiger koncentrationen af CO2 på et eller andet tidspunkt af dagen de anbefalede 1.000 ppm (parts per million). Det er et udtryk for dårlig luftkvalitet med et højt indhold af partikler.
Tallene stammer fra en undersøgelse af CO2 niveauet i 245 klasseværelser på 50 tilfældige skoler, som DTU har lavet for Realdania (Indeklima i skoler 2017).
Indeklimaet under pres i næsten halvdelen af tiden
Undersøgelsen viser også, at grænsen i gennemsnit overskrides i 47 pct. af tiden i fyringssæsonen. I sommerhalvåret er det kun i 12 pct. af tiden.
Samtidig er både lydtryk og belysningsstyrker værre om vinteren, end om sommeren.
Sagt på almindelig dansk, så skal de fleste skoleelever (og deres lærere) altså regne med, at de har forringet indeklima i halvdelen af den tid, de opholder sig i klasseværelset om vinteren.
Det kan gå ud over deres koncentrations- og indlæringsevne. Tidligere undersøgelser viser, at præstationsevnen falder med op til 10 pct., når luftkvaliteten er forringet.
Læs også: Bedre indeklima – bedre skole
Værst på skoler uden mekanisk ventilation
Luftkvaliteten er værst på skoler uden mekanisk ventilation. Her overskrides grænsen i to ud af tre undervisningstimer. I skoler med mekanisk ventilation var det kun i en ud af tre timer.
Realdanias projekt anbefaler, at fremtidige skolerenoveringer også har fokus på at bygge med bedre indeklimaet for øje, men også at skolerne selv kan arbejde med en bedre udluftningskultur.
Gode vaner med udluftning og aktiviteter udenfor klasseværelset kan give eleverne flere timer med godt indeklima.
Læs også:
- Gode råd til adfærd, der giver bedre indeklima på skoler
- 9.x ændrer adfærd og får bedre indeklima
- Tre arbejdspladser: Vi lufter mere ud nu
Skolerenoveringer skal tænke indeklimaet med
I perioden 2007 til 2014 brugte kommunerne omkring 18 mia. kr. på renovering og opførelse af nye folkeskolebygninger.
Forskerne bag Realdanias rapport har undersøgt, hvordan 366 skoler i 45 kommuner har renoveret de seneste 10 år.
Den viser, at de fleste penge er gået til energirenovering, og selvom det kan have afledte effekter på indeklimaet, er der ingen undersøgelser, der tyder på, at indeklimaet generelt er blevet bedre i de sidste 10 år. En af rapportens ophavsmænd, lektor Jørn Toftum fra DTU, forklarer:
- Vi ved, at mange skoler har et stort efterslæb, når det gælder vedligehold. Derudover har kommunerne fokus på energirenovering, når de skal renovere. Det kommunale anlægsloft og nye indretningsbehov som følge af den nye folkeskolereform tvinger kommunerne til at prioritere. Men det løser ikke skolernes indeklimaproblemer, der er så store, at noget skal gøres. Det er vi nødt til at tage alvorligt, siger han.
Læs også:
84 af de undersøgte kommuner har også skolerenovering på to-do-listen i de kommende år. Det primære motiv er at tilgodese folkeskolereformen og kravet om inklusion. Kun meget få kommuner angav indeklima som begrundelse for renoveringsplanerne.
Realdanias projektleder Lene Wiell Nordberg opfordrer derfor kommunerne til også at tage hensyn til indeklimaet.
- Vi skal blive bedre til at sikre, at indeklimahensyn tænkes med, når der alligevel renoveres af andre årsager. På den måde får vi dobbeltværdi ud af investeringerne – og i sidste ende sundere børn, der ikke skal sidde i usunde lokaler i lange skoledage, siger hun.
Rapporten har også set på, hvordan indeklimaet på skolerne i vores nabolande har det. Luftkvaliteten på skolerne i Norge og Sverige viser sig at være bedre end i Danmark. Det skyldes muligvis ordninger med regelmæssige tilsyn med skolernes installationer og indeklima.