Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Vi vil gerne kunne skrue på en termostat, åbne et vindue eller trække persienner for vinduerne. Og jo flere muligheder, vi har for at påvirke indeklimaet selv, jo mere tilfredse er vi med det.
Det viser en undersøgelse, som professorJørn Toftum ved Institut for Byggeri og Anlæg på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har lavet i begyndelsen af 10'erne.
"Jeg tror, vi har brug for en intuitiv mulighed for at kunne påvirke vores omgivelser," siger Jørn Toftum.
Han har sammenholdt svar fra 1272 personer, der arbejder i 24 forskellige kontorbygninger. Han har delt bygningerne ind og taget højde for deres forskellighed i beregningerne.
I bygninger med naturlig ventilation og flere muligheder for at justere temperatur, lys og ventilation var tilfredsheden med indeklimaet omkring 50 procent højere end i de mekanisk ventilerede bygninger med færre reguleringsmuligheder.
Usikre simuleringer til automatisk styring
I bestræbelserne på at bygge energirigtigt, sker der imidlertid en øget automatisering af netop de faktorer. Det sker på baggrund af forskellige simulationer, men de er slet ikke gode nok.
Det vurderer Jørn Toftums kollega på DTU, Rune Korsholm Andersen, der har skrevet en Ph.d. om, hvordan brugere bruger bygninger.
"Modellerne bygger på urealistiske antagelser om, at folk er tilfredse med 20 grader året rundt, og at de åbner vinduerne et vist antal gange. Men folk er forskellige, og det faktiske energiforbrug i identiske huse viser sig at variere op til 300 procent," siger han.
Umuligt at måle individuelle behov
Heller ikke Lars Gunnarsen, der er professor i sundhed i bygninger ved Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, er imponeret over nutidens automatik.
"Vi er langt fra at kunne måle og tage højde for de individuelle behov for temperatur, lys og lignende. Det er for indviklet," siger han og fortsætter:
"Hvis automatikken fjerner muligheden for individuelle tilpasninger, vil god styring ikke kunne øge brugertilfredsheden. Desuden vil automatikken miste effekten ved strømsvigt eller manglende vedligeholdelse. Sådanne svigt huskes i lang tid. Derfor oplever vi ofte utilfredshed med bygningsinstallationer," siger han.
Læs også: Sanserne er ikke gode til at styre luftkvaliteten
Viden og rutiner kan forbedre indeklimaet
BUILD har i 2020-2021 gennemført to studier i boligforeninger, hvor man har gjort forskellige tiltag for at få beboerne til at styre indeklimaet bedre. En læring herfra er, at brugerne skal vide, hvorfor og hvordan de skal skrue op eller ned for varmen, og hvorfor de skal lufte ud – eller måske lade være, fordi der er mekanisk ventilation. Desuden skal de have en form for påmindelse om, at det er tid til at gøre noget. For eksempel et IC-meter, der viser, at der er brug for frisk luft.
Skriftlig information påvirker sjældent adfærden over en længere periode. Direkte dialog virker langt bedre. Lars Gunnarsen mener, at flere erfaringer fra de to studier kan overføres til arbejdspladser, hvor man ofte bliver optaget af arbejdet og alt for sent opdager, at indeklimaet halter. For eksempel fordi man bliver søvnig eller fryser.
”Arbejdsfællesskaberne er nødt til at erkende behovet for et godt indeklima, som understøtter deres friskhed, glæde og produktivitet. Dernæst skal de snakke sammen på en workshop eller lignende om, hvad der skal til for at sikre et godt indeklima, så alle forstår hvordan de kan bidrage. Men handlingerne kommer ikke af sig selv. Vi er nødt til at have noget, der trigger os til at handle. Det kan være en alarm, en visuel påmindelse eller at vi knytter handlingerne til andre rutiner. At vi for eksempel åbner vinduet, når vi henter kaffe,” siger Lars Gunnarsen.
Han tilføjer, at det også er nødvendigt på eksempelvis et storrumskontor, at man får afstemt indeklimarutinerne, så de ikke generer nogen.
Læs også:
Mere indflydelse som del af automatikken
Tilbage til det mekaniske og automatiske indeklima, som brugerne gerne vil skrue på, når de mærker behovet. Både Lars Gunnarsen og Jørn Toftum mener, at ingeniørerne skal blive bedre til at integrere brugeradfærden med automatikken.
"Der er nødt til at være en grad af automatik i bygninger med mange mennesker, ellers løber det helt af sporet, men man kan godt have en termostat, der kan regulere et par grader op eller ned," siger Jørn Toftum.
Donya Sheikh Khan, der arbejder som specialist med brugerevaluering i Rambøll, mener indflydelsen skal være mere indirekte. Hun afsluttede i 2020 en erhvervs-Ph.d. i 2020, hvor hun ved hjælp af ny teknologi kortlagde brugernes oplevelse af indeklimaet.
Hun tror, at en af grundene til, at brugerne ikke er tilfredse med det automatiske indeklima, er, at man aldrig rigtig har evalueret på deres oplevelse af det. Gjorde man det, ville man kunne styre automatikken bedre.
Hun mener desuden, at det kan være svært for brugerne selv at regulere temperaturen, fordi systemerne i særligt storrumskontorer reagerer langsomt, og effekten er svær at mærke. Desuden er mange nuværende termostater ikke intuitive og tilbyder ikke en feedback, som almindelige brugere kan forstå.
”Jeg taler for, at man proaktivt spørger brugerne om deres tilfredshed og tager den viden videre til driften, som kan reagere strategisk på den i forhold til eksempelvis årstid og vejr. Samtidig bør vi give viden videre til de arkitekter, ingeniører og designere, der har leveret bygningen, så de kan lære af det. Vi ser faktisk, at problemer med dårligt indeklima går dybere end blot styringen. Det handler også om den måde ingeniørerne har projekteret systemerne, og den måde arkitekterne har indrettet bygningen på. Og det kan være rigtig svært for driften at rette op på, siger Donya Sheikh Khan.
Læs også:
Fod- og håndledsvarmere kan være en løsning
Nogle kontorarbejdspladser har zoneinddelt styringen af indeklimaet. Her vil det være lettere at tage hensyn til individuelle behov – også i situationen. Der er for eksempel stor forskel på at sidde i solen eller i skyggen. Dem i solen vil gerne trække for eller have skruet ned for temperaturen, mens dem i skyggen har brug for lyset og varmen.
I USA udvikles der detaljerede bud på, hvordan man med et lavt energiforbrug kan give hver enkelt mere indflydelse på indeklimaet.
Det er sådan noget som fodvarmere og varme/køling i håndledsstøtten på tastaturet, der effektivt påvirker de mest temperaturfølsomme steder på kroppen.
Vejrudsigten giver automatikken et forspring
SMHI Forecast Control går den anden vej. De bringer vejrudsigterne ind i de automatiske installationer, så der eksempelvis er skærmet for solen, inden den står op.
Formålet er at spare strøm, men samtidig håber man, at folk ikke når at få det for varmt, og derfor heller ikke bliver utilfredse med det automatisk kontrollerede indeklima.