Af journalist Lone Bolther Rubin
Hvor tilfreds er du med indeklimaet? Det er et spørgsmål, som i mere eller mindre uddybet grad popper op i forbindelse med en arbejdspladsvurdering (APV) hvert tredje år.
Men hvor tilfreds er du om vinteren, om morgenen eller når det regner udenfor? Den slags spørgsmål dukker aldrig op, og det er de færreste, der kobler de ting med hinanden. Men den slags data kan være med til at forbedre styringen af indeklimaet – især temperaturen.
Mange overser brugernes evaluering
Det mener Donya Sheikh Khan, der afsluttede en erhvervs-Ph.d. i 2020. Hun undersøgte, om man ved hjælp af ny teknologi kunne kortlægge brugernes oplevelse af indeklimaet. Men hun spurgte også en række driftsfolk på kontorarbejdspladser, om deres tilgang til brugertilfredshed.
”Alle svarede, at de gør noget for at skabe yderligere brugertilfredshed, men de indsamlede ikke data om brugernes tilfredshed. De brugte kun de faktiske målinger af temperatur, CO2 og så videre og putter dem ind i nogle forudindtagede modeller,” siger hun og tilføjer:
”Problemet er, at vi bruger Fangers model, når vi justerer bygningers temperatur og indeklima. Den er fra 60’erne og er baseret på unge, mandlige studerendes oplevelse af indeklimaet. Men folk er forskellige. Der er forskel på mænd og kvinders fysiologi og påklædning, men der er også andre individuelle forskelle, og hvad med forskellen på unge og ældre,” spørger Donya Sheikh Khan.
Ikke alt kan måles ved at spørge brugerne
Der er ikke to arbejdspladser med en ens brugerprofil, så derfor undrer det Donya Sheikh Khan, at man ikke er mere interesseret i at få feedback fra brugerne over længere tid.
På en række skriveborde i NCC’s hovedsæde fra 2015 installerede hun derfor i forbindelse med Ph.d.’en to paneler ved indgangene til fire storrumskontorer. På panelerne var der fem knapper, som medarbejderne kunne trykke på. Dermed kunne de svare på, om det var for varmt, for koldt, tilpas temperatur, for indelukket, og om de oplevede træk. Tanken var at sammenholde brugernes oplevelse med den målte indetemperatur og luftkvalitet. De sidste to knapper viste sig at være uanvendelige, fordi folk ikke kan sanse luftkvalitet, og fordi træk og kulde er svær at adskille. Så dem, der oplever, at det er for koldt, oplevede også, at de sad i træk.
Læs også: Sanserne er ikke gode til at styre luftkvaliteten
Der kom til gengæld valide data, når det handlede om temperaturen. Det viste sig, at der var gennemsnitlig størst tilfredshed ved 24-24,5 grader, men at der var færrest klager ved 23,5 grader. Temperaturen i bygningen var meget konstant uden hensyn til udetemperaturen. Donya Sheikh Khan prøvede derfor at skrue ned til 20-21 grader om sommeren for at se, hvordan folk reagerede.
”Så begyndte folk at klage ekstremt meget. Min fortolkning er, at der skete en ændring fra det, de var vant til, og fordi folk sad i t-shirts indenfor, når det var varmt udenfor,” siger hun, men understreger, at hun ikke har monitoreret folks påklædning i studiet.
Donya Sheikh Khan anbefaler, at brugerne får en vis frihed til at justere temperaturen selv inden for en acceptabel margin, men ikke fuld kontrol. Det kan slide på systemet, øge energiforbruget, og det er ikke sikkert, at brugerne ’rammer plet’. Det kan nemlig være svært at mærke effekten, fordi det tager tid at ’få varmen’, og ofte giver de moderne betjeningspaneler ikke umiddelbar feedback.
”Jeg taler for, at man proaktivt spørger til tilfredsheden og tager den viden videre til driften, som kan agere strategisk på den. Samtidig bør vi give viden videre til de arkitekter, ingeniører og designere, der har leveret bygningen og installationerne, så de kan lære af det, siger Donya Sheikh Khan.
Hun bemærker, at data også kan bruges til at gå i dialog med brugerne om for eksempel at tage mere tøj på, så man får et bedre klimaaftryk eller bedre performance i stedet for bare at skrue efter tilfredsheden.
”Man kan godt sige til brugerne, at det vil øge energiforbruget, hvis vi ændrer temperaturen, som I ønsker. Kan vi måske i stedet ændre adfærd og holde 22 grader, som ifølge undersøgelser giver den bedste performance,” siger Donya Sheikh Khan udfordrende.
Læs også vores tema om Indeklima og produktivitet.
En af Donyas Ph.d. kolleger fra DTU, Lucile Julia Sarran, undersøgte nogenlunde samtidig, hvordan beboere i nogle lejeboliger i Albertslund brugte de automatiske systemer. Her var problemet, at beboerne ikke forstod, hvordan de skulle regulere gulvvarmen og ikke vidste, hvorfor de ikke kunne regulere ventilationen.
Hun konkluderer i en artikel på realdania.dk, at der er brug for bedre og mere simpel information til brugerne for eksempel på video, og at designerne skal være bedre til at forstå brugernes hverdag. Hvis ikke brugerne forstår at bruge installationerne rigtigt eller accepterer automatikken, så bliver den hacket. For eksempel ved at stoppe papir i ventilationsristen.
Et eksempel fra praksis giver bedre indeklima og billigere drift
Donya Sheikh Khan anbefaler, at man indsamler direkte feedback fra knapper eller apps eller ved hjælp af spørgeskemaer og antropologiske studier. Sensordata bør indsamles over længere tid, mens spørgeskemaer og antropologiske studier kan gennemføres på kortere tid.
Ingeniør Mette Falbe-Hansen gennemførte i 2021 en brugerundersøgelse i et undervisningslokale på VIA University College i Aarhus, hvor hun selv er lektor. Hun spurgte de studerende, hvordan de oplevede indeklimaet, der blandt andet var indstillet til at holde en stabil temperatur på 20-22 grader.
Første gang vidste de studerende ikke, hvordan automatikken virkede, og her var der udbredt utilfredshed med især temperaturen, som de syntes var for lav. Anden gang var de blevet informeret om ventilationsanlægget, og hvordan de selv kunne medvirke til at skabe en komfortabel oplevelse af indeklimaet. Der var især to vigtige pointer fra svarene:
- De studerende var mere tilfredse med temperaturen, efter at de havde lært, hvordan systemet virkede, og de blev bedre til selv at undgå at komme til at fryse.
- Driftspersonalet på VIA University College lærte, at de ikke behøvede at køle så meget om sommeren, når de studerende mødte op i sommertøj.
Med den viden var det let at levere en mere komfortabel temperatur om sommeren i godt vejr – og samtidig spare på driften. Læs mere om den undersøgelse i HVAC-magasinet.
Donya Sheikh Khans projekt er beskrevet mere detaljeret i denne artikel på realdania.dk